Olympen – 3 gardiner

Dette er en anmeldelse jeg har gledet mig til I månedsvis. I de gode gamle 90’ere da jeg boede i Oslo var Olympen, eller ”Lompa” som det også kaldes, selve indbegrebet og definitionen for en brun bar/gule gardiner. Det var indrøgt, det var personligheder og det var en helt speciel atmosfære. Desværre måtte Lompa stænge og man sagde det skyldtes rygeloven. Efter et par år er Olympen genåbnet og jeg går der med stor forventning

Når man kommer ind i dag bliver man jo lamslået. Der er en fantastisk, flot og lang bar i træ. Der er store lysekroner så man tror man er i Versailles. Bag baren har de ikke bare sparet på de gamle billeder fra østkanten, men man kan faktisk også se de! De er fortsat indrøgt og brune, men nu kan man se motiverne, hvor man før kunne skimte de. Der er bygget store flotte båser i skind og træ. Der er faktisk en vis elegance man bliver betaget af. Det findes ikke et sted som Olympen, selv ikke på vestkanten. Udover dette har det blevet en restaurant og der er en fantastisk tagterrasse.

MEN. Havde denne laaange flotte bar været i Sverige ville det været 15-20 fadøl, men her er det et kæmpe alter til Cafe Latte. Tror faktisk gamle “Lompa” er gjort om til “Olympen – Cafe Latte’s tempel” Placeret midt på baren troner denne gigantiske maskine som bruger samme tid på at lave 1 cappuccino på 1 Cl som 3 halvlitre med fadøl!!  Det er selvfølgelig for alle de unge mennesker som synes det er hipt at gå på et brunt sted, og som ikke drikker den eneste reelle brune drik. På andre borde drikker pigerne hvidvin. De surfer på begrepet brun pub, men flertallet af gæsterne drikker ikke øl…….. Hvor længe får de lov? En god wiener cafe, ja, men brun pub – NEI

De som var stamgæster og gjorde stedet interessant, er gået over til andre græsganger.

En Hansa koster 48 kr.

Et godt sted, men slut at kalde det en brun pub! Dette er stedet hvor vestkantmenneskerne kommer og fortæller hvor folkelige de er… Glem det! La cafe latte tempelriddere få sit tempel et andet sted!

Dagens Normism:
“How’s it going, Mr. Peterson?”
“Poor.”
“I’m sorry to hear that.”
“No, I mean pour.”